Union alene i spidsen af Københavnserien

Category: Senior - Bredde, Senior - Elite 4

kastrup_unionUnion havde problemer mod CSC men reddede en sejr hjem.

Allerede 20 minutter før kampstart kom første indikation på, at Union ikke havde den bedste dag. Den solide midterforsvarer David Rossander måtte nemlig melde forfald med et maveonde. Det betød en uvant position i midterforsvaret til den normale bølgebryder på midtbanen Emil Skamby. Omrokeringer betød, at det ikke var utilfredsstillende for Union med 0-0 ved halvleg.

Efter 65. minutter skulle Union komme på 1-0 med hvad der måske er en lille specialitet fra Københavnserieholdets side. Indskiftede Patrick Hørbye sparkede et hjørnespark direkte i mål. Det er anden gang i sæsonen, at dette sker. Første gang var i sidste minut på Bornholm, hvor Patrick Pedersen sikrede en 4-3 sejr.

I det 79. minut kunne topscorer Uffe Troensegaard gøre det til 2-0, da han endelig fik udnyttet en mulighed efter en del forspildte i løbet af kampen. Langt inde i overtiden kunne CSC veteranen John Van der Klein reducere til slutresultatet 2-1.

Sejren betyder, at Union er alene i spidsen af KS, da Skovshoved smed en 2-0 føring over styr mod HB og kun fik 2-2. Samtidig spillede Skjold uafgjort mod B1908. En sejr i efterårets sidste kamp på onsdag mod Prespa vil betyde, at Union overvintrer som nummer 1 og holdet er sikker på at slutte efteråret som minimum nummer 2.

Husk at like hovedstaden.lokalbold.dk på facebook – link.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles