Tæt premiere mellem AB Tårnby og KFUM

Category: Senior - Bredde 4 0

KFUM startede bedst men AB Tårnby præsterede noget af et comeback.

AB Tårnby skulle igennem meget før de kunne trække sig tilbage fra premieren med en 3-2 sejr. Hjemme på amager kunne udeholdet nemlig bringe sig foran 0-1 lige inden pausen i en halvleg, hvor begge hold havde haft deres perioder med mest spil.

I anden halvleg så det endnu bedre ud for KFUM, da man allerede efter 4 minutter bragte sig i spidsen med 0-2 med et skud fra en spids vinkel. Tårnby fik dog troen på, at det kunne lade sig gøre, da man fik reduceret 5 minutter efter 0-2 målet ved Niclas Møller.

Emil Rasmussen bragte balance i regnskabet efter 63 minutter og 5. minutter før tid kunne Warlo fuldbyrde det fornemme comeback, da han scorede til 3-2. KFUm pressede voldsom på mod slutningen og havde bl.a. et par giftige hjørnespark uden dog at få puttet en udligning i kassen.

Sejren var et godt rykstød for AB Tårnby forud for deres bornholmertur 2. påskedag, hvor man skal til solskinsøen for at møde Rønne FB.

Kilde: Abtaarnby.dk

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment