Rønne fB satte føring over styr

Category: Senior - Bredde 3 0

Rønne fB kunne på udebane mod Amager FF gå til pause med en føring. En tidlig udvisning i anden halvleg vendte dog kampen til hjemmeholdets fordel. 

Efter en lang vinterpause blev københavnsserien sparket i gang skærtorsdag. Rønne fB der kæmper med i toppen var på besøg hos midterholdet fra Amager FF. Kampen blev spillet på kunstgræs – et underlag som bornholmerne for første gang har haft mulighed for at træne på i vintermånederne, efter banen blev anlagt i Rønne sidste år.

Bornholmerne startede kampen fint og kom efter ca. et kvarter foran på mål af Svend Iversen efter oplæg fra Tommy Knudsen, som netop er vendt tilbage til klubben efter en kort afstikker til NB Bornholm, hvor han har høstet divisionserfaring.

0-1 føringen holdt halvlegen ud. Dette blev der dog lavet om på efter kun tre minutter af anden halvleg, hvor Mikkel Tandrup snyder bornholmernes offside-fælde, afdribler målmand John Skov og scorer fra en lidt spids vinkel til 1-1.

Under et halvt minut efter scoringen gentager situationen sig næsten. Mikkel Tandrup slipper igennem, men bliver nedlagt i straffespaksfeltet af bagerste mand for Rønne fB Mads Håkansson, hvilket medfører rødt kort og straffespark, som Christian Schøn dog sparker på overliggeren. Senere i halvleger sparker Stefan Monberg dog amarkanerne i front på et flot langskudsmål.

Chriss Jakobsen udligner på straffespark i to omgange, efter at have brændt får han dog scoret på returbolden.

Til sidst løber Amager FF dog med sejren, da de med ti minutter igen fik scoret til 3-2.

 

kilde: tv2bornholm.dk

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment