Himmelstormerne kom i påsken ned på jorden igen

Category: Senior - Bredde 2 0

Påsken forbinder man i kristendommen med genopstandelsen. I Jægersborg Boldklub må de have det lige omvendt. Klubben var ubesejret i efteråret og havde kun sat otte point til. Efter påskens to kampe har klubben nu smidt yderligere fem point.

Jægersborg Boldklub startede foråret i københavnsserien som klar etter, her ligger holdet stadig, men efter en vaklende påske er forfølgerne kommet nærmere.

Skærtorsdag tabte topholdet 0-3 til FB. Og 2.påskedag måtte holdet nøjes med 3-3 hjemme mod GVI der frister en tilværelse under nedrykningsstregen. Kampen startede ellers fint for hjemmeholdet der efter godt et kvarter af kampen var foran 2-0 på mål af Ricki Jensen og Jeff Beekhuis. Første halvlegs sidste minutter endte dog med at koste favoritterne dyrt, da GVI fik udlignet ved hjælp af en straffesparksscoringer i 45. minut af Miroslav Kracun og en scoring i halvlegens tillægstid af Thomas Thøgersen.

Den stilling holdt indtil anden halvlegs sidste minut, hvor Jægersborgs Casper Johansen scorede det alle troede var sejrsmålet . GVI, og især Oliver Rosendahl, ville det dog anderledes. Akkurat som i første halvlegs tillægstid, så udlignede GVI hvorfor kampen endte 3-3.

 

kilde: jb-bold.dk

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment