FA 2000 et dyrt bekendtskab for Rønne

Category: Senior - Bredde, Senior - Diverse 3 0

FA 2000 har blot hentet 10 point i sæsonen, men har ikke tabt til Rønne.

Rønne ligger på 5. pladsen med blot 3 point op til 2. pladsen. Holdet fra Bornholm kunne dog have ligget nummer 2, hvis man havde formået at hente fuld pointhøst mod bundholdet fra FA 2000. I efteråret spillede de to hold 2-2 på Bornholm og i weekenden måtte topholdet nøjes med 1-1, da de gæstede Frederiksberg.

Det startede ellers godt for Rønne, da topscorer Chriss Jakobsen bragte holdet foran allerede efter 10 minutters spil. Blot ti minutter senere skulle der dog komme balance i regnskabet, da anfører Edonis Emini begik et straffespark, som FA 2000 udnyttede.

Begge hold spiller igen lørdag, hvor Rønne tager imod BK Union i en kamp om at hænge på i toppen og FA 2000 møder IF Føroyar i en vaskeægte bundkamp. Allerede i morgen onsdag er der dog kamp i Københavnsserien, når AB Tårnby tager imod Dragør i et lokalopgør på amager.

Kilde: Ronnefb.dk

Husk at ‘Like’ Hovedstaden.lokalbold.dk på Facebook – Link.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment