CSC indtager førstepladsen i serie 1, p2 efter sejr i omkamp mod Tårnby FF

Category: Senior - Bredde 3 0

Efter at have spillet over toenhalv time fordelt over to kampe, lykkedes det endelig at finde en afgørelse på kampen mellem CSC og Tårnby FF.

 

På en kold oktoberaften, hvor topkamp ikke var det eneste der lugtede af, var godt 100 tilskuere mødt op ved Kløvermarkens kunstbane for at få afgørelsen på den kamp mellem CSC og Tårnby FF, som på grund af en dommerskade måtte afbrydes og spille om. Blandt de fremmødte tilskuere var mindst 15 dommere fra KBU – om deres tilstedeværelse skyldtes frygten for endnu en dommerskade, eller det var en del af et dommerseminar skal være op til læserens fantasi.

Det var to tændte hold der indledte kampen, hvor det hurtigt skulle vise sig, at begge hold gik efter sejren. CSC lagde bedst ud, men det var alligevel Tårnby FF der, på deres første chance, bragte sig foran efter et kvarters spil. Målet kom efter en situation, hvor CSC-målmanden råbte “jeg har“, hvilket han tydeligvis ikke havde, hvorefter en lang tårnbytå kunne prikke bolden i mål.

Der var dog stadig CSC der havde overtaget på kampen, hvorfor det også var fuldt fortjent at de kunne gå til pause med en 2-1 føring efter to flotte hovedstødsmål i henholdvis 21. og 31. minut.

Anden halvleg, som i øvrigt delvist blev afviklet i halgvejr, fortsatte som første med at være en intens affære, begge hold scorede et mål hver. På den måde endte kampen, som den oprindelige, med at CSC efter dommerens sidste fløjte forte, og vandt kampen, med et enkelt mål.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment