Comeback til tidligere udlandsprofessionel

Category: Nyheder, Senior - Bredde 6 0

Inden weekendens kamp havde KB ikke tabt i de seneste 9 kampe, men stimen sluttede mod AB Tårnby.

AB Tårnby vandt 3-2 på trods af at skadesituation betød at man måtte hive en gammel klublegende fra AB70 tiden ind på bænken i form af den tidligere udlandsprofessionelle 42 årige Michael Gernsøe.

Han kom dog ikke på banen før 2. halvleg og fra bænken havde han kunne se sit hold vinde 1. Halvleg med 1-0, men også at KB kom på 1-1 allerede fire minutter inde i 2. Halvleg. Gernsøe skulle dog ikke bruge længere end 4 minutter på banen for at bringe AB Tårnby på 2-1. Dette frustrerede KB i en grad, der gjorde, at de umiddelbart efter fik en mand vist ud. På trods af det fik KB udlignet til 2-2 inden Warlo sikrede AB Tårnby sejren på 3-2.

Med en lang vinterpause forude kunne det være AB Tårnby skulle overveje at bruge tiden til at overtale den gamle målræv Michael Gernsøe til at trække i støvlerne igen på mere fast basis.

 

Kilde: Abtaarnby.dk

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment