Bunddrama i KS gjorde nedrykningsstriden endnu mere spændende

Category: Senior - Bredde 2 0

IF Føroyar og KFUM spillede mandag bundkamp på Kløvermarken. Selvom KFUM lå øverst i tabellen var det alligevel IF Føroyar der løb med sejren

“Vi tror på overlevelse” sådan var meldingen fra IF Føroyar-lejren efter at holdet i forrige weekend slog FA 2000 med cifrene 3-2. Denne tro på overlevelse må være styrket efter det i mandagens udsatte kamp lykkedes at slå de nærmeste konkurrenter, fra KFUM, om endnu en sæson i KS.

KFUM startede kampen i rygvind og gjorde det ganske fint, dog uden at blive rigtige farlige. Midt i første halvleg lykkes det dog de hårdt kæmpende og fysisk stærke Føroyar-spillere at bringe sig i front.

I anden halvleg dominerede Føroyar og havde også flere farlige forsøg. Den snævre føring gjorde at KFUM blev ved med at kæmpe for at komme tilbage og få udlignet. Som det så ofte sker når et hold presser på i slutminutterne for at få scoret, så lykkedes det førerholdet at slå kontra og cementere sejren med et 2-0 mål i overtiden.

 

Kilde: kfum-fodbold.dk

 

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment