Vildt comeback i topkamp

Category: Senior - Bredde 1 0

Jægersborg stod for et flot comeback i topkamp mod KB

Københavnsserien nummer 1 og 2 mødtes i weekenden i Jægersborg. Efter 18 minutter havde KB bragt sig foran 0-3 – og så skulle man tro, at den kamp var afgjort. Men Jægersborg kom godt igen allerede i 1. Halvleg uden dog at formå at score. Det gjorde man dog i 2. Halvleg, hvor Ricki Jensen for 5. Kamp i træk kunne notere sig som dobbelt målscorer og da Bo Hansen tilmed fik scoret endte kampen 3-3.

I KB lejren var man langt fra tilfreds efter kampen. KB spilleren Philip Mark udtalte således til Ligabold.dk efter kampen ” Desværre havde vi en dommer som stjal fokus med sin korrupte optræden. selv italienere ville sige; Det her er grotesk. Han lignede en forvirret dreng der ikke kunne finde ud af om der skulle dømmes den eller den anden vej – Og i 95% af tilfældene skulle det havde været den anden vej. Han kommer 5 minutter for sent ud til kampen og alle undrer sig hurtigt om at har brugt de minutter på at placerer sin børneopsparing på en Jægersborg sejr. Uheldigvis for ham var selv en korrupt dommerpræstation ikke nok til at vælte os. Den sluttede dermed 3-3 efter en helt igennem ussel opførsel af dommeren.”

Sådanne udtalelser var nok ikke gået ustraffet hen i højere rangerende rækker.

Kilde: JB-bold.dk & Ligabold.dk

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment