Union og Skovshoved vil tabe flere kampe end sidste sæson

Category: Senior - Bredde 29

kastrup_unionSkovshoved sejrede over Union, men ikke var positivt for Skovserne.

1. runde af Københavnserien bød på et brag, da sidste sæsons 2’er og 3’er mødtes. I sidste sæson tabte de to hold ikke mere end en håndfuld kampe tilsammen, men allerede i sæsonpremieren led Union sit første nederlag, da Skovshoved to en udesejr på 2-0.

De to hold har hver især mistet betydningsfulde spillere. I Skovshoved er de to tidligere spillere Michael Jørgensen og Andreas Mortensen flyttet ud på den anden side af sidelinjen som trænere og Union har mistet et par centrale spillere i deres stærke defensiv i Matti Stampe og Poul Simon Rasmussen. Niveauet i kampen var også lavere end man så i sidste sæson. Det skal dog retfærdigvis også siges, at det er en sæsonpremiere med en kort opstart.

Kampen blev dog også påvirket af, at Union tidligt i 1. halvleg fik udvist midterforsvar David Rossander og den anden midterforsvarer Mads Petersen måtte udgå med en skade ligeledes i 1. halvleg. Hermed lå alt til Skovshoved, der også bragte sig foran efter 27. minutter ved Ricky Winkel. Kampens omstændigheder taget i betragtning ville man forvente, at Skovshoved satte sig tungt på kampen, men det var faktisk langt fra tilfældet.

Union sad i store perioder på spillet, særligt i 2. halvleg pressede Union flere gange på og appellerede for straffespark flere gange. I en enkelt situation så det unægteligt også ud som om, at der skulle være dømt straffe, da dommeren fløjtede, men dømte frispark for en forseelse, der ellers så ud til at være sket i feltet. På et tidspunkt i 2. halvleg blev der spillet 9 mod 10, da Unions Anders Clausen og Skovshoveds målmand Johannes Zwicky begge fik gult efter tumult. Union fik dog aldrig rigtigt testet Anders Madsen, der midlertidigt overtog målmandshandskerne.

Mod slutningen af kampen fik Unions Rasmus Lucht gult, så Union måtte spille med to mand i overtal. Men som skribenten overhørte Skovshoved træner Michael Jørgensen sige til nogle af sine spillere efter kampen, så det næsten ud som om, at der blev spillet 11 mod 11 selvom Union var nede med to spillere. Det lykkedes dog Skovshoved at lukke til 2-0 i slutningen af 2. halvleg ved Sebastian Elvang.

Bedømt på sæsonens første kamp må det forventes, at de to hold vil tabe flere kampe end i sidste sæson i en Københavnserie, der også må formodes at være stærkere. Begge hold er dog stadig gode bud på hold, der vil kæmpe med i toppen hele sæsonen.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles