Tillykke til Boldklubben Stefan

Category: Senior - Bredde 2

stefanHovedstaden.lokalbold vil gerne ønske Boldklubben Stefan tillykke med de 70 år, som klubben fyldte i sidste uge. 

Vi bringer her et udsnit fra Boldklubben Stefans invitation til deres fødselsdag:

“Boldklubben Stefan overtog i 1977 det gamle klubhus på Folevadsvej fra Brønshøj Boldklub, og klubben har siden da haft hjemme i lokalerne.

Boldklubben Stefan blev stiftet den 21. oktober 1945 i afholdshjemmet på Rantzausgade. En gruppe unge i Stefansgade/Humlebækgade/ Skotterupgade- og Borups Alle-kvarteret anført af klubbens stifter Erik Christensen tog initiativet til at starte en fodboldklub.

Blandt prominente medlemmer af Boldklubben Stefan kan nævnes Ole Madsen, der blev kåret til årets fodboldspiller i Danmark i 1964. Angriberen scorede 42 mål i 50 landskampe for Danmark.

I dag er Boldklubben Stefans førstehold placeret i den københavnske Serie 2, hvor klubben med 60 point for 26 kampe var om end meget tæt på at sikre sig oprykning til Serie 1 i sidste sæson. En oprykning som klubben under ledelse af træner Martin Kannegaard, går benhårdt efter i indeværende sæson.”

Husk at like hovedstaden.lokalbold.dk på Facebook – link.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles