Det var ikke mange point bundholdene i serie 1 fik skrabet sammen i årets sidste runde.
En bold snittet i mål efter 20 minutter var nok til at sikre Hekla en 1-0 sejr over KFB. Målscorer var Abdelkarim El Qartite der dermed bragte Hekla op i den nederste del af midterfeltet mens KFB slutter efteråret tredje sidst med blot 8 point.
Vigerslev kunne også være kommet på otte point men tabte 3-1 til Østerbro, der kæmper for at hænge på i toppen. Michael Vester bragte Østerbro foran inden Michael Backer udlignede. I 2. halvleg sikrede Mads Ihlermann Jensen og Simon Brandstrup Sørensen sejren til Østerbro.
Alle bundholdene der var aktion tabte, da Tårnby måtte se sig besejret 3-2 af IF Føroyar. Mark Svendsen blev dobbelt målscorer for Tårnby og han scorede begge sine mål efter holdet var blevet reduceret til 10 mand, da Andreas Bendtsen blev udvist allerede i det 9. minut.
Husk at like hovedstaden.lokalbold.dk på facebook – link.