Københavnseriens Christiano Ronaldo

Category: Senior - Bredde 7

Tre hattricks i træk og ti mål i tre kampe af Skovshoveds Andreas Mortensen.andreas_mortensen

Det er ikke kun Real Madrids Christiano Ronaldo, der leverer vanvittige ting i disse uger. Andreas Mortensen fra Skovshoved er igang med en hel utrolig stime. Stimen startede, da han lavede 4 mål i 7-0 sejren over Amager FF, i den efterfølgende kamp mod Prespa lavede han hattrick og i weekenden 6-1 sejr over Hvidovre blev det til endnu et hattrick fra den brandvarme angriber.

Det så længe ellers ud til, at Skovshoved kunne være på vej mod et overraskende pointtab. Det stod 1-1 ved pausen efter Hvidovre havde bragt sig foran inden Andreas Mortensen med sit første mål udlignede. Men med cirka 20 minutter tilbage af kampen gik Skovshoved amok. Foruden Andreas Mortensen scorede Martin Suder og de to U19 spillere Niclas Bjerre Schmidt og Sebastian Elvang, så det endte med en overbevisende 6-1 kamp på trods af, at overraskelsen længe lurede.

Husk at like hovedstaden.lokalbold.dk på facebook – link.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles