Husum tager imod Tårnby ff til topbrag fredag aften

Category: Nyheder, Senior, Senior - Bredde, top nyheder 3

taarnby_norrebrounitedHusum og Tårnby ff har kørt parløb i toppen af Serie 1 i denne sæson. I aften mødes de til en afgørende kamp i Husum.

Husum har fået lagt afstand på fire point til Tårnby ff i tabellen inden aftenens kamp og med blot fem kampe tilbage af sæsonen er Tårnby pisket til at vinde for at have en chance for at hente Husum. Tårnby ff fik en dårlig optakt til kampen, da holdet i sidste weekend tabte 3-4 hjemme til bundholdet Rødovre BK, omvendt vandt Husum hele 5-0 over VLI.

Historisk set har de to hold mødt hinanden otte gange siden 2009. Tårnby ff har blot én sejr i de opgør. Sejren er tilbage fra oktober 2009, hvor Tårnby på kunststofbanen i Tingbjerg vandt 2-0. Omvendt har Husum fem sejre. Den største sejr er fra 2014, hvor Husum på udebane vandt 3-0. Alle opgør mellem de to hold er spillet i Serie 1. Efterårets opgør i Tårnby endte med en 2-1 sejr til Husum. Mark Svendsen udlignede ved den lejlighed Husums føring på et straffespark. Nicki Eerslew havde bragt Husum foran og Mathias Frydensbjerg Petersen sikrede Husum sejren. Kort før tid blev Husum anfører Paulo Hansen udvist.

Både statistikken og formkurven peger på en Husum sejr. Mød op i Husumparken i aften kl. 18.30 for at se, om Husum også kan leve op til favoritværdigheden og dermed komme meget tæt på en oprykningsplads til Københavnsserien.

Husk at Like Hovedstaden.lokalbold.dk på Facebook – link.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles