Er Bjerregaard på vej ud af Brøndby?

Category: Klubber 2

Ifølge Ekstra Bladet får Per Bjerregaard ikke tildelt en plads i Brøndbys Fodbold Fond.

Per Bjerregaard er tidligere i år trådt tilbage som formand for Brøndby IF’s professionelle afdeling, og nu ser det ud til, at den aldrende Mr. Brøndby er på vej til at miste mere magt i sin klub.

Ekstra Bladet skriver således, at Per Bjerregaard formentlig ikke kommer til at sidde i Brøndbys magtfulde Fodbold Fond i fremtiden.

I aften skal Brøndbys amatørafdeling sætte navn på det sidste af de to personer, som udpeges til en plads i Brøndbys Fodbold Fond. Carsten Sørensen har den ene plads, og ifølge Ekstra Bladet går den anden altså ikke til Per Bjerregaard.

Brøndbys Fodbold Fond er storaktionær i Brøndbys professionelle afdeling og med næsten 33 procent af stemmerne reelt set den største magthaver og beslutningstager i det professionelle Brøndby.

Dermed bliver Per Bjerregaard reelt sat uden for indflydelse, hvis han ikke får en plads i Brøndbys Fodbold Fond – hvad der altså ikke er udsigt til.

Bjerregaard er dog stadig formand for amatørafdelingens bestyrelse, og her mener Ekstra Bladet at vide, at han selv må bestemme tidspunktet for sin afgang.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles