Danske dommere ønsker livstidskarantæner for vold

Category: Dommer 2 0

Dansk Fodbolddommer-Union vil have, at der skal slås hårdere ned på vold mod dommere. Appellen kommer efter, at en hollandsk dommer er død af sine kvæstelser fra et overfald.

En hollandsk linjedommer er død, efter han i en fodboldkamp blev overfaldet og banket af tre unge spillere. Dansk Fodbolddommer-Union kender også til voldsepisoder herhjemme mod danske dommere.

“Vi oplever jo desværre også vold og trusler mod vores danske fodbolddommere. Det sker heldigvis ikke hver weekend, men ind imellem kan vi jo desværre se, at det går helt galt for en eller flere spillere, helt ned på serie-niveau”, siger DFU-formand Per Buttenschøn.

Derfor kæmper Dansk Fodbolddommer-Union for, at der tildeles livstidskarantæne til spillere, der modtager en dom fra domstolene efter at have begået vold mod en dommer.

“En dommer skal helt simpelt ikke risikere kort tid efter et voldeligt overfald, måske endda i samme halvsæson, at kunne løbe ind i en spiller, der i en seriekamp der skulle være for sjov, har fundet det passende at begå en fuldbyrdet straffelovsovertrædelse”, siger han.

DFU er i et løbende samarbejde med DBU om at udvikle en handlingsplan for at imødekomme voldsepisoder, men indtil videre har dommerne ikke fået opbakning til forslaget om livstidskarantæne.

 

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment