Dårlig runde for Kastrup og Jægersborg

Category: Nyheder, Senior, Senior - Bredde, top nyheder 2

vanlose400Kastrup kunne have sikret sig 2. pladsen og Jægersborg Boldklub overlevelse i Danmarksserien i weekenden – men begge fejlede.

Hvis Jægerborg havde vundet weekendens kamp mod de direkte rivaler Virum-Sorgenfri, havde den kommende sæson i Danmarksserien været sikret. Men allerede efter en halv time var nordsjællanderne bagud 3-0, hvilket ikke kunne rettes op  med et par reduceringer. Andre resultater flaskede sig dog således, at det nu er sikkert, at nummer 10 i Danmarksserien overlever. Jægersborg ligger akkurat nummer 10 og i sidste runde, skal holdet møde GVI, der sikrede sig selv med en overraskende 2-0 sejr over Kastrup.

Kastrup kunne have sikret sig 2. pladsen med en sejr og dermed kvalkampe til 2. division. Men holdet ramte en offday, de skal derfor have point, når de møder oprykkede Fredenborg, hvis de skal holde Vanløse væk. Vanløse holdt sig til med en 1-0 sejr over Hillerød, der blev sikret på et straffespark. Vanløse skal holde presset på Jægersborg ved at vinde den sidste kamp mod BSV.

Weekendens sejr blev dog skæmmet af et voldsomt uheld, hvor Emil Carlsen slog hovedet sammen med en Hillerødspiller og var bevidstløs i nogle sekunder. Emil Carlsens slap heldigvis fra uheldet uden alvorlige skader.

Fa 2000 fik sæsonens anden sejr med 1-0 over Avedøre, men rykker selvfølgelig stadig ned. BK Skjold må tage samme tur efter en enkelt sæson i Danmarksserien. I weekenden tabte holdet 2-1 til Fredensborg, der dermed sikrede sig oprykning.

Vi følger med i sidste runde i næste weekend.

Husk at følg hovedstaden.lokalbold.dk på facebook – link.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles