Carsten Broe ny træner i FA 2000

Category: Senior - Bredde, Træner 3 0

FA 2000 opruster med den tidligere superligatræner Carsten Broe i spidsen for 1. holdet.

FA 2000 har i flere sæsoner været en ambitiøs klub på vej frem. De seneste to år har budt på oprykninger, hvilket har betydet, at man er gået fra Serie 1 til Danmarksserien. Træneren bag de to oprykningen Jan Carlsen har dog valgt at takke af i klubben og man har nu fundet afløseren i den karismatiske Carsten Broe.

Carsten Broe var manden, der førte SønderjyskE op i Superligaen og etablere holdet i rækken. Inden da havde han trænet Nykøbing Falster Alliancen og senere har han været i Roskilde, hvor han blev fyret fra i foråret. I forbindelse med fyringen erklærede Carsten Broe, at han var færdig med trænergerningen, men FA 2000 har nu formået at overtale ham til et comeback på trænerbænken.

Sportschef for FA 2000 Steffen Dam optræder af og til i Fodboldprogrammet Fodbold FM, som sendes hver søndag aften på Radio24/7. Her er en anden paneldeltager Carsten Broe og det er nærliggende at tro, at det er denne forbindelse, der har gjort det muligt for FA 2000 at tiltrække en trænekapacitet som Carsten Broe til Danmarksserien. For kendere af radioprogrammet er der vist ingen tvivl om, at der kommer fokus på power og energi på træningsbanen i FA 2000 i den kommende sæson.

 

Kilde: frederiksbergalliancen.dk

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment