Bunden bliver endnu tættere i Københavnsserien

Category: Nyheder, Senior, Senior - Bredde, top nyheder 2

inferno bornholmWeekendens resultater bragte i endnu højere grad Sundby og HB med ned i nedrykningsdramaet, FB fik lidt luft. En kamp have hele 800 tilskuere!

Der er tæt i bunden af Københavnsserien, hvor den store ubekendte er, at ingen ved, hvor mange hold, der vil rykke ned. Ti hold er derfor mere eller mindre involveret i nedrykningsspillet.

FB fik med deres anden sejr i træk lidt luft og rykker på 5. pladsen. 3-1 vandt holdet i begge halvlege over lokalrivalerne for KB, der med nederlaget forbliver under stregen. Blandt FBs målscore var Christian Pihl. Christian Pihl lavede i sidste sæson mange mål for FB og han er en vigtig spiller at få i gang for FB.

5. pladsen blev overtaget fra HB, der ganske symbolsk led deres femte nederlag i træk. Denne gang til rækkens bundprop CSC. Den dårlige stime skal snart vendes for HB, hvis de ikke vil rykke ned i Serie 1. Afstanden til stregen er nu kun seks point. I næste runde venter der fælledklubben et svært opgør, når de møder Union, der er et af forårets bedste hold. De rykker mod midten af rækken med en 3-1 sejr over Sundby. For tredje gang i sæsonen vinder Nordvestklubben efter at være kommet bagud 1-0 i første halvleg. Unions målscorere lørdag var Jonas Møller, Michal Sadlo og Ingolf Troensegaard.

KFUM tabte 2-1 til Skovshoved. Christoffer Olsen reducere i overtiden, hvilket betød knap så meget, da Skovshoveds spillende assisterende træner Andreas Mortensen havde scoret to gange for Skovserne.

I det vigtige lokalopgør på Bornholm sejrede Rønne sikkert 2-0. Hvilket sender NB Bornholm tæt på stregen. Målscorer for Rønne fb var Jannik Olsen og Chriss Jacobsen. Der var imponerende 800 tilskuere til kampen!

Endelig skal det nævnes, at B1903 endnu engang imponerende. Denne gang ved at slå Prespa 3-1 på udebane. B1903 ligner mere og mere et hold, der er i gang med at gennemføre et utroligt overlevelsestogt. Havde man været så smart at spille på en B1903 sejr, kunne man have fået pengene 8 gange igen. Modstandere og bookmakere må snart være færdige med at undervurdere 3’erne.

Husk at like hovedstaden.lokalbold.dk på Faccebook – link.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles