Brøndby vil oprette akademi

Category: Klubber, Ungdom - Diverse, Ungdom - Elite 2

For at få fat i de bedste talenter, vil Brøndby i fremtiden oprette et akademi, som man blandt andet ser det i FC Midtjylland.

En række Superliga-klubber har allerede et akademi hvor klubbens talenter kan udvikles, og nu vil Brøndby følge i det spor. Det afslører sportschef Ole Bjur, som gerne vil tiltrække talenter langvejs fra.

“Vi har allerede en stærk og strømlinet talentudvikling. Men hele akademi-tanken er et naturligt næste skridt for os, at få samlet talent-aktiviteterne endnu mere, at få det formaliseret”.

“Og dermed i endnu højere grad at gøre det muligt at tiltrække talenter endnu længere væk fra”, siger Bjur til B.T.

Ifølge Bjur ligger det endnu ikke fast, hvornår der kan blive tale om at åbne et akademi, men der arbejdes videre på planerne, forsikre Ole Bjur afsluttende.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles