8’erne stoppede Roskildes gode stime

Category: Senior - Elite 3 0

FC Roskilde fik en nærmest katastofal start på sæsonen i 2. Division Øst med nederlag i sæsonens to første opgør. Siden er det gået væsenligt bedre, og Fc Roskilde har ikke prøvet at tabe i 8 runder i træk. Lørdag ødelagde B 1908 den flotte stime for FC Roskilde, da 8’erne bød Roskildeholdet op til dans i Sundby Idrætspark.

 

Og det var hjemmeholdet B 1908, der kom bedst ud af starthullerne. Efter 12 minutter fik Martin Lisborg nemlig netmaskerne til at blafre, men glæden varede ikke længe. Bare to minutter senere slog FC Roskilde til i den anden ende, og målscoreren var ingen anden en Rajko Lekic.

Fire minutter inden den halve time tog B 1908 føringen igen, denne gang med Kenneth Jensen i rollen som målscorer. Endnu en gang ville Lekic det dog anderledes, og han udlignede minuttet efter.

Dermed var det hele pivåbent, men B 1908 fik en stor fordel ti minutter før pausen. Her blev Roskildes Lasse Hansen præsenteret for sit andet gule kort, og så var otterne en mand i overtal.

Det udnyttede man et kvarter inde i anden halvleg, hvor Kenneth Jensen scorede sit andet mål, der også blev kampens sidste. B 1908 vandt 3-2 og hopper op på en tredjeplads, som man deler med netop FC Roskilde.

 

Kilde: Bold.dk

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment