Træningskamp afbrudt

Category: Senior - Bredde 1 0

Sindene blev bragt i kog, da en HB-spiller groft nedlagde BK Unions Mathias Edelmann. Kampen blev kortvarigt afbrudt, men optaget igen efter ønske fra alle involverede parter.

Lørdag d. 2 marts kl. 12:30 blev der, på Fælledparkens kunstgræsbane, fløjtet op til træningskamp mellem nummer tre i serie 1 HB og BK Union, der indleder forårssæsonen på syvendepladsen i KS.

Hvad der lignede en ganske almindelig træningskamp, udviklede sig noget mere dramatisk end ventet, da Mathias Edelmann fra BK Union groft blev sparket ned af en modstander. Episoden udløste en større omgang tumult, hvor flere personer fra de to holds udskiftningsbænke røg på banen. Dette fik dommeren til at fløjte kampen af små ti minutter før tid. Det lykkedes dog de to holds spillere og ledere at overtale dommeren til at fortsætte kampen og afvikle de resterende minutter.

Kampen endte 3-2 til HB blandt andet takket være to scoringer af den gamle Union topscorer Kim Michellini, der nu er spillende assistenttræner i HB.

Kommentarer:

Kommentar

Related Articles

Add Comment